Fællesroning for alle hver lørdag kl. 10.00, klar på vandet kl. 10.30
Fælles roning for seniorer og andre arbejdsfri, hver tirsdag kl. 9.30
Roning og fællesskab
Havkajakroning i Mariager Kajakklub er en genvej til et aktivt friluftsliv, unikke natur-oplevelser og godt kammeratskab.
I Mariager Kajakklub er der mulighed for at ro havkajak året rundt
Medlemmerne arrangere selv endagsture og ture af længere varighed med overnatning
I sommerhalvåret ror vi sammen hver torsdag aften. Efterår og vinter er det lørdag formiddag.

lejr

Nyt medlem

Den bedste måde at komme i gang på er ved at tage med på en prøvetur.
Kontakt klubben og kom med på en torsdagstur.
Hvis havkajakroning er noget for dig, så meld dig ind og lån eventuelt klubbens kajakker og udstyr.
Vi har hjemme på havnen i Mariager, hvor vi har en moderne hal til opbevaring af kajakker, samt et dejligt klubhus.
På vores hjemmeside og Facebook findes der masser af information om vores aktiviteter.

hvil

Færdigheder

Mariager Kajakklub sætter sikkerhed og god uddannelse af kajakroerne i højsædet – en forudsætning for de mange gode oplevelser. Derfor giver vi vores medlemmer mulighed for at dygtiggøre sig. Vores instruktører giver jævnligt kurser i forskellige teknikker og færdigheder. Der er mulighed for at tilegne sig et frironingsbevis. I vinterhalvåret har vi svømmehalstræning og klubaftener med forskellige temaer.

helgenaes